Orgelkoncert med Morten Ladehoff

Hvornår
Tidspunkt
Hvor
Klosterkirken, Nykøbing F.

Tre middagsorgelkoncerter på torsdage kl. 13.00. Traditionen tro inviteres turister såvel som byens egne borgere til at samles på kirketorvet torsdagene i løbet af sommeren. Uden for kirken sørger Menighedsplejen for pandekager, og inde i kirken afholdes der tre orgelkoncerter af en halv times varighed, hvor der er gratis adgang. Torsdag den 2. og 9. juli kl. 13.00 - Orgelkoncerter med Jan Ole Vanggaard. Ved disse to koncerter sidder Klosterkirkens organist ved tangenterne og vil bl.a. spille værker af Bach, Franck, Alain m.fl. I forbindelse med koncerterne fortæller Jan Ole om kirkens orgler og den musik, han spiller. Gratis adgang. Torsdag den 30. juli kl. 13.00 – Orgelkoncert med Morten Ladehoff. Morten Ladehoff, som er domorganist i Viborg, vil ved denne koncert fremføre et program med musik fra barokken frem til nutiden. Hør bl.a. Bachs flotte præludium og fuga i C-dur (BWV 547) samt Cesar Francks inderligt smukke Pastorale. Desuden spiller Morten Ladehoff et par af sine egne kompositioner, som er mere eksperimenterende i udtrykket og tilgangen til orgelet. Morten Ladehoff har blandt meget andet afholdt koncerter i ind- og udland, medvirket i radio- og tv-transmissioner samt indspillet CD’er. Han har været finalist i adskillige internationale orgelkonkurrencer. Gratis adgang. Link Se mere: https://www.nykfsogn.dk/b/orgelkoncert-46682097

Se det originale opslag

Dette event er indsamlet fra en ekstern kilde. VoresLollandFalster er ikke arrangør.